“Jeg har aldrig forestillet mig et liv uden at blive mor,” fortæller Bea. Alligevel var det først, da hun stod med sit første barn i armene, at det for alvor gik op for hende, hvor stort det er. “Det var kæmpestort,” siger hun og husker tydeligt følelsen efter fødslen: “Jeg havde lyst til at high five alle mødre på min vej.” Oplevelsen satte gang i en undren over, hvorfor vi ikke taler mere åbent om moderskabets mange facetter – en drivkraft, der siden førte til, at hun sammen med Liv Winther startede To The Moon, Honey, et fællesskab om netop moderskabet.

Moderskabet har siden vist sig at være en konstant rejse indad. “Jeg føler, jeg lærer noget om mig selv hele tiden som mor,” fortæller hun og beskriver rollen som en af de største kilder til personlig udvikling i sit liv. Samtidig har det ikke dæmpet hendes ambitioner – tværtimod. “Jeg er super drevet af mit arbejde, og jeg synes faktisk kun, jeg er blevet mere ambitiøs af at blive mor,” siger hun og forklarer, at hun i dag er endnu mere bevidst om at bruge sin tid på det, der giver mening.

Hverdagen er et puslespil, hvor både familieliv og arbejdsliv skal gå op, og her er relationerne omkring hende afgørende. “Jeg havde ikke kunnet gøre det uden min kærestes støtte – og omvendt,” siger hun om sin kæreste, som hun deler både børn og værdier med. I arbejdslivet spiller samarbejdet med Liv også en central rolle. “Vi er åbne og ærlige, og det gør, at vi kan dække ind for hinanden i perioder,” fortæller hun om deres tætte partnerskab og fælles værdier.

Det kan være en udfordring aldrig helt at have fri. “Der kører altid idéer rundt oppe i hovedet på mig,” siger hun, men samtidig har børnene lært hende noget afgørende: at være til stede. “Den tilstedeværelse er jeg meget opmærksom på.” Hun finder ro i de små pauser – “fem minutter i en solstråle uden at skulle være noget for nogen kan gøre en stor forskel” eller en stille stund i morgenluften. Det er de små ting, der tæller.

Når tvivlen melder sig, har hun fundet sin egen måde at håndtere den på. “Jeg sætter ord på det og får det ud. Den slags følelser vokser sig kun større, hvis man holder dem inde,” forklarer hun. Hun fascineres stadig over, hvor forskellige hendes børn er: “Hvor forskellige børn med præcis samme opskrift kan være, det er så fascinerende. Og også lidt farligt, for jeg kan godt føle, at min appetit aldrig kan blive mættet. Jeg ville ende med at få tre mere, hvis ikke nogen sagde stop.”

Midt i det hele forsøger hun at holde fast i de små øjeblikke, der hurtigt forsvinder igen. “Jeg nyder virkelig det sted, vi er som familie lige nu,” siger hun og mærker, hvordan tiden allerede bevæger sig. “At vi stadig lige nu er hele vores børns verden, er en tid, der aldrig kommer tilbage – og det er jeg smerteligt bevidst om.” Det, hun elsker allermest ved at være mor, er netop at følge sine børn tæt: “At se sine børn folde sig ud som små mennesker med hver deres personligheder.”

“Jeg har altid haft et stort og brændende ønske om at blive mor,” fortæller hun. Da hun blev mor for første gang, føltes det både naturligt og livsforandrende. “Jeg faldt helt naturligt ind i rollen, og på mange måder føltes det som om, mit liv gav mening,” siger hun om tiden med sin datter Alba. Starten var tryg og forholdsvis ukompliceret, og hun husker det næsten som om, hun dengang troede, hun bare “var god til det”. “I dag kan jeg godt se, at vi nok også var lidt heldige.”

Men da hun fem år senere fødte sin søn Billy, ændrede dynamikken sig markant. “Det var langt mere kompliceret,” fortæller hun ærligt. Hun beskriver en tid, hvor hun både var dybt knyttet til sin lille søn og samtidig savnede den tætte hverdag med sin store datter Alba. “Jeg savnede hende meget, og det tog lang tid, før vi fandt en rytme som familie.” Hverdagen føltes ofte overvældende, og hun stod med en stærk følelse af utilstrækkelighed og konstant mangel på tid og hænder. Det tog næsten to år, før familien for alvor fandt en balance som fire. I dag ser hun tilbage med en anden ro. “Jeg følte mig ofte ikke god nok dengang, men i dag kan jeg se, at det bare var en ny og krævende fase.”

At blive mor viste sig også at være en stor udfordring i hendes arbejdsliv. “Det var helt klart en omvæltning,” siger hun. “Jeg måtte revurdere mange af de forestillinger, jeg havde om mit arbejdsliv, fordi mit ønske om at være til stede i mine børns liv vægter højere end karriere for mig.” Hun beskriver det som en kompleks balance, som mange kvinder står i. “På mange måder er det ikke nemt at forene små børn og en karriere,” siger hun og peger på, at der er kommet flere tiltag de senere år, men at der stadig er et stykke vej. “Det er stadig svært at få det til at gå op, hvis man både vil have et meningsfuldt arbejdsliv og være nærværende i sit familieliv.”

Samtidig har hun selv fundet måder at skabe en hverdag, der fungerer. “Jeg har forsøgt at være kreativ i mit arbejdsliv og skabe nogle rammer, der gør det muligt at være både mor og have en karriere,” fortæller hun. Hun er dog bevidst om, at det ikke er lige nemt for alle. “Jeg har nok også været heldig med et godt bagland.”
Da hun senere fik sit tredje barn med sin nuværende kæreste Mikkel, stifter af MEOTINE., var oplevelsen en helt anden. “Det føltes næsten som at opleve det hele for første gang igen,” siger hun. Hun var mere rolig, mere til stede og havde et andet overskud til at være i det. “Jeg havde brug for bare at være i det og ikke gå glip af noget.”

Hun husker især den tid som meget stille og nærværende. “Vi kunne ligge på et tæppe i Fælledparken, kigge op i himlen og bare være sammen.”

I dag fylder de tre børn meget forskellige steder i livet og det giver både glæde og nye udfordringer. “Jeg elsker, når vi alle er samlet, men vores hverdag er også blevet mere opdelt,” siger hun. “Det har jeg skulle vænne mig til.”

Moderskabet har samtidig ændret hendes syn på sig selv. “Mine børn er det vigtigste i mit liv. Det har gjort mig langt mere bevidst om at være til stede og om at kunne aflæse, hvor de hver især er i livet,” fortæller hun.

Som både mor og entreprenør lever hun med stor fleksibilitet, men også et konstant overlap mellem arbejde og familie. “Det er en gave at kunne være fleksibel, men det kræver virkelig, at jeg øver mig i at være til stede, når jeg er hjemme,” siger hun og fortsætter: “Jeg øver mig meget på at lægge min telefon helt væk og glemme den lidt. Derudover øver jeg mig i, at mit humør ikke bliver for påvirket, når tingene er svære, og i at huske på, at MEOTINE stadig blot er et arbejde, selvom det er mit eget.”

Ambitionerne har også flyttet sig gennem årene. “Jeg har flere gange måttet justere mine forestillinger om mit arbejdsliv,” fortæller hun. I dag er det ikke karriere for enhver pris, men mening og balance, der driver hende. “Det vigtigste for mig er, at det jeg laver giver mening – også i forhold til mine børn.”

Når hun tvivler på sig selv som mor, forsøger hun at finde ro i det, der allerede fungerer. “Jeg prøver at huske mig selv på alt det, jeg har, det jeg har opnået, og al den kærlighed, jeg er omgivet af,” siger hun. Hun minder sig selv om, at følelser kommer og går. “Bare fordi jeg tvivler den ene dag, betyder det ikke, at jeg gør det næste dag.”

Når hun bliver spurgt, hvad der er det bedste ved at være mor, er svaret enkelt: “At se dem vokse op og blive til selvstændige mennesker. Det er helt magisk.”

Og i hverdagen er det stadig de små øjeblikke, der betyder mest. “Når vi alle er samlet, og de griner sammen. De er meget kærlige med hinanden, og det er det bedste, jeg ved at se på.”